Netpuds

Netpuds er en facebehandlingsmetode, der kan give din facade et nyt og stærkt ydre. En veludført netpudsning kan give et jævnt og smukt look på boligens facade, og med denne behandling forstærkes murværket betydeligt, så du forebygger fremtidig vedligeholdelse.

Hvorfor vælge os til netpuds?

Vi har valgt at specialisere os i netpuds, da det er en af de bedste behandlinger din facade kan få. En netpudsning er en effektiv og god måde at pudse din facade op på, da der hverken anvendes mørtel eller cement, hvilket giver et yderst stærkt og solidt beskyttende lag på facaden, som ikke vil kunne skalle af eller give fremtidige revner.

Hus før netpuds
Efter en netpuds

Eksempel på std. netpuds i hvid, med og uden færdigbehandling med hvis facademaling

Hvis du ønsker dig en hvid HVID, så det næsten skær i øjnene når solen skinner på facaden, så er det en god ide at male facaden efter den er netpudset. Vi bruger en helt speciel facademaling til det formål, for at sikre en flot og holdbar løsning. Dette eksempel ser også lidt ekstremt ud da der er mere lys på den malet facade end på den ikke malet facade.

Netpuds med og uden maling i hvid
Netpuds med og uden hvis facademaling

Hvad er netpuds mere specifikt?

Netpuds er en forholdsvis ny form for facaderenoveringsmetode her i Danmark. Det er en yderst stærk løsning, der oprindeligt blev skabt til brug i jordskælvsramte områder, men da denne form for behandling er en af de bedste måder at forstærke facader på, har den vundet stor succes her i Danmark.

Det er en af de mest komplekse løsninger, der også giver et af de bedste resultater. Årsagen til at netpuds adskiller sig fra andre former for facadepudsninger er, at den ydre del af murværket er bundet og sikret med et armeringsnet. Det er netop derfra, at netpudsning har fået sit navn.

Metoden har vundet stor fremgang for facadebehandlinger af boliger, da det selv på gamle huse med meget slitage og store revner kan give rigtig gode resultater.

En anden årsag til at netpuds er blevet populært er, fordi at man med denne form for behandling kan give overfladen på dit murværks facade et unikt look efter eget ønsker. Du kan med en netpudsning selv vælge, om din facade for eksempel skal se ud som en vandskuret murstensvæg, eller om du ønsker at gøre den fin og glat som for eksempel med spansk puds.

Når vi arbejder med netpudsning, rådgiver og vejleder vi jer naturligvis altid på vej, så vi sammen kan finde frem til, hvilket resultat der er det optimale både for jeres bolig, jeres økonomi og jeres specifikke ønsker til design.

inden start af netpuds
Efter en netpuds

Hvorfor er netpuds en god idé?

  • Netpuds er en god investering – Selvom at det kan virke som om, at det er en behandling, der vil koste dig mange penge, så skal du se på det som en investering. På sigt vil du nemlig kunne spare mange penge, da du ikke skal betale mange penge på vedligeholdelse. Desuden vil en forstærket facade med netpuds få hele værdien af din bolig til at stige markant, hvis du en dag skal sælge den.
  • Netpuds er den stærkeste og mest holdbare form for facadepuds
  • Vedligeholdelsesfrit hus i mindst 10-12 år – Netpuds er din garanti for at få en stærk facade, der vil kunne forebygge mod kommende vedligeholdelse. En facade renoveret med netpuds er nemlig den eneste løsning inden for facadepuds, hvor du fuldstændig kan undgå, at der forekommer revner og afskalninger i den nærmeste fremtid.
  • Bedre isolering og lavere varmeudgifter – En netpudset facade skaber en meget bedre isoleringsværdi. Dette vil på sigt også kunne spare dig for mange penge, da varmeudgifterne for din bolig vil blive væsentlig lavere efter behandlingen.
  • Få en smuds- og vandafvisende facade – Vi kan lægge et lag toppuds til sidst, der gør at din facade bliver både smuds- og vandafvisende. Dette betyder, at facaden holdes både tør og smuk, hvilket er både godt for boligens udseende, men også for murværkets sundhed og styrke.
  • Bedre indeklima og sundere luft – En netpudset facade holder din boligs ydervægge tør og bedre isoleret, hvilket giver en sundere luft i boligen. Netpudset og det beskyttende lag toppuds vil kunne holde vand og fugt borte fra murværket, hvilket både vil forebygge seriøse skader og samme tid forbedre indeklimaet.
  • Du får en smuk ny facade – Når netpudsningen er færdig, vil din facade blive ny og fin igen. Pudset dækker over alle de eventuelle skader og revner, der skulle have været i murværket til at begynde med, og i stedet giver det en jævn og smuk facade, som skaber et flot helhedsindtryk af din bolig.

Vores process når vi arbejder med netpuds

Når vi udfører vores arbejde med netpuds, så foregår det i forskellige trin. Netpuds er nemlig en kompleks løsning, der kræver professionel udførelse af flere forskellige omgange, for at man kan opnå det bedst mulige resultat. Gøres det ordentligt, er det dog en af de bedste behandlinger din facade nogensinde kan få.

Når vi skal netpudse din bolig, deler vi næsten altid arbejdet op i forskellige stadier. Vi starter altid med at påføre et solidt og jævnt lag grundpus. Imens pudset stadig er frisk og vådt påføres det stærke armeringsnet direkte ovenpå grundpudset. Efter at nettet er blevet lagt ovenpå, påfører vi et nyt lag grundpus henover nettet. Det er disse tre ting, der gør at netpudsning er sådan en solid behandlingen. Ved denne metode opnår man nemlig et tæt og stærkt lag puds, som er forstærket yderligere med armeringsnettet.

Til slut påfører vi et lag finere slutpuds, som skal hjælpe med at forstærke yderligere, men som har til den primære hensigt at give en jævn og smuk overflade. Dette sidste lag af slutpuds kan variere alt efter jeres specifikke ønsker til facadens udseende.

Normalt vælger vi til det sidste lag at anvende et indfarvet slutpuds i hvidt eller gråt, da dette giver en stærk grundfarve, som gør, at du ikke behøver at male så ofte i fremtiden. Det behøver dog ikke være denne metode, og vi kan naturligvis hjælpe dig med gode forslag til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og din bolig. Nogle vælger for eksempel også til slut at ville have dækket overfladen med en diffusionsåben slidstærk maling, som kan give yderligere beskyttelse til murværket.

Uanset hvilken slutløsning du vælger, så vil du hos os få et stærkt og smukt resultat, som både du, din bolig og din økonomi kan være glad for i mange kommende år.

Netpuds før og efter

Hus før netpuds
Efter en netpuds